Udfordringer
Når kontaktlinsen driller…jamen hvad kan det være og hvad kan der gøres?
Typisk dropper kunden kontaktlinser hvis ikke der bliver kigget på….
1) Synet har forandret sig. Gener vil være dårligt syn og hvis der er opstået en bygningsfejl, så kan komfort også være påvirket. Løsning >> Vil altid anbefale en synsprøve uden kontaktlinser på hvert andet år. Er der opstået en cyl. (bygningsfejl) som der skal tages hensyn til? Typisk fra -0.75D skal den korrigeres i en linse med bygningsfejl.
2) Visus (evnen til at se skarp) ikke er som forventet (selv med opdateret styrkeudmåling). Gener tåget syn eller “film” for øjnene. Løsning >> Det kan være der er noget at se på cornea (hornhinden) eller den indre linse i øjet (hvis det er en moden patient og der er begyndende katarakt/grå stær) eller opstået patologi på nethinden.
3) En bedre visus uden kontaktlinser på end med kontaktlinsen på. Gener kan være at patienten ser bedre med briller og/eller komfortproblemer. Løsning >> Tænk komfort skal kigges på hvis ingen ændringer i styrken.
4) Tørre øjne enten grundet hormonelle forandringer, ændringer i arbejdsklima, medicin påvirkning, tilstopninger af kirtler i nederste øjenlåg (dysfunktion af meibomske kirtler). Typisk gener er løbende øjne, svien, røde øjne, lille bevægelse af linsen (suger sig fast), evt påvirkes skarpheden af synet samt at linsen flækker nemt. Fund vil typisk være nedsat wetting på overfladen af linsen, lille tåreprisme, TBUT <10sek. Løsning >> Skift til en linse med høj komfort/fugt og evt sammen med viskøse øjendråber - kan anbefale Thealoz da den er uden konservering. Rens af meibomske kirtler på nederste øjenlåg med varme/massage.
5) Cornea (hornhinden) er blevet sart over tid og behov for mere ilt gennem linsen. Evt påvirkes skarpheden af synet samt komfort. Løsning >>
Skift til en linse med høj Dk/t værdi (mængden af ilt gennem linsen) og aflastning med briller ved siden af.
6) Inflammation - blepharitis - skæl ved øjenvipper som kræver behandling. Kan også være inflammation på bagsiden af øjenlåg - papillær conjunktivitis (er der for meget mekanisk friktion? F.eks. en belagt linse? Kan også være allergi (allergisk conjunktivitis/meget hævet slimhinde?). Gener kløen, svien, ubehag med linser på. Løsning >> Blepharitis behandles med varmeomslag og massage - kan også anbefale Blephadermodex fra Thea Nordic. Papillær conjunktivitis er afhængig af årsagen dertil. Hvis der bruges månedslinser vil jeg anbefale skift til endagslinser og evt nedbringe bæretid.
7) Compliance udfordringer. Gener kan være kontaktlinser flækker let, let til øjenbetændelse, nedsat komfort. Patienten er usikker på håndtering og korrekt brug af linser. Løsning >> Instruere patient i korrekt håndtering og hygiejne samt korrekt udtagning af blisterpakken. Måske skal der skiftes til døgnlinse (en linse der kan soves med).
8) Ændringer i k-mål (krumning på hornhinden) som kan have betydning for fit af linsen, komfort samt skarpheden gennem linsen. Løsning >> Her skal der muligvis kigges på en ny linse med anden pasform.
9) Patienten oplever ikke en jævn komfort gennem hele dagen. Er det månedlinser så en dårligere komfort efter et par uger. Løsning >> Anbefal en linse med bedre komfort som i de nyere silicone linser. Hvis månedslinser så instruere i korrekt rens/gnub af linsen og evt skift til andet produkt.
10) Svien i øjne samt øjne løber i vand og er glinsende røde ved månedslinser. Løsning >> Ved parient at der skal skiftes væske i etui hver dag? Og at selve kontaktlinse væske flasken skal skiftes til en ny flaske efter 3 måneder efter den er taget i brug? Hvis patient efterlever dette så kan det også være andet type rensevæske evt brint-over-ilte system, så det er uden konserveringsmiddel, eller skift til endagslinser.

