Hvad er en kontaktlinse & hvilke muligheder findes der
Jeg tror mange ikke er klar over hvad en kontaktlinse er, og hvor mange muligheder der findes….
- Jamen hvad er en kontantlinse lavet af?
De fleste kender bløde kontaktlinser (som er over 90% af de linser som bliver tilpasset i dag, og kan være endagslinser, 14dagslinser, månedslinser samt 3måmeders -og 6månederslinser).
Her har vi groft sagt to typer materialer som er hydrogele linser (den lidt ældre type) som består af gelelignende vandholdig plastic materiale, og silicone hydrogele linser som er en blanding af den hydrogele linse sammen med silicone materiale - så den bliver meget mere åndbar i materialet (altså en noget sundere linse kan man sige, da det er vigtigt for øjet at få masser af ilt).
Det gode ved silicone hydrogele linser er, at de typisk holder øjet bedre fugtet gennem længere tid, hvis man sammenligner med de hydrogele linser.
Det skal siges at der findes forskellige sammensætninger under de bløde kontaktlinser. Ment på den måde, at der kan være forskel på vandindhold fra den ene variant til den anden variant, forskel på den teknologi bag fremstilling af et produkt, overfladen på linsen, størrelse, krumning og kantdesign.
Måske lidt forvirrende for mange som tror at en optiker måske kun har ET produkt at arbejde med. Men typisk handler en brillebutik med mere end en leverandør på kontaktlinser, og dermed er der ofte flere forskellige produkter der kan tilbydes til den enkelte kunde/patient. Selvfølgelig vil din optiker altid komme med en anbefaling og guide dig bedst muligt.
Men det kan være rart at vide at der faktisk findes over 100 FORSKELLIGE KONTAKTLINSER på markedet. Så en kontaktlinse er ikke bare EN kontaktlinse.
Visse bløde kontaktlinser findes med UV filter og visse med Bluecoat filter. Visse silicone hydrogele månedslinser kan man sove med (kaldes døgnlinser) og Oasys 14dagslinsen kan også soves med, men som et ugesskift.
Så findes der også de formfaste kontaktlinser (de er meget stive i materialet og visse kalder dem de hårde kontaktlinser). Der er langt imellem at en optiker vil anbefale disse linser til en kunde/patient, ofte vil det være på baggrund af en meget anderledes hornhinde, eller et meget kompliceret syn (kan f.eks. være en der er laserbehandlet - hvor krumning af hornhinden er enorm flad bagefter, og hvor den bløde kontaktlinse ikke kan passe på overfladen eller muligvis er for tør og/eller giver et utilfredsstillende synsskarphed. Der findes desuden en øjensygdom kaldet Keratoconus (kegleformet hornhinde), hvor man altid vil anbefale den formfaste kontaktlinse.
Under den formfaste kontaktlinse finder vi hybridlinsen (blød kontaktlinsemateriale i kanten og formfast materiale i midten) samt “natlinser” som på fagsprog hedder ortho k linser. Ortho k linser er en speciel formfast linse man sover med og så retter den synsfejlen/styrken mens man sover, og skal dermed ikke bruge kontaktlinser om dagen. Der findes det optikeren kalder corneale formfaste linser (som er en lille linse der kun dækker hornhinden) og sclerale formfaste linser (som er en større formfast linse og dækker mere en blot hornhinden). Jeg synes personllgt om den sclerale linse, da den generer mindst muligt bagsiden af øjenlåget, giver en super skarphed og er god til tørre øjne som fx efter en laserbehandling.
Så der også børn som bruger en blød kontaktlinse på det ene øje som en slags klap-behandling (hvis nu man skal træne et dovent øje op). Der findes også folk som har fået en skade på et øje som enten grundet kosmetiske årsager eller grundet smerter, imidlertidig synsforstyrrelse skal have en blød bandage eller iris linse på. Bandage linsen (en slags forbinding/beskyttelse til øjet) og iris linsen er en kosmetisk linse som vil efterligne ens regnbuehinde på det “raske” øje. Kan også være tale om det der hedder okklusionslinse (hvor optikeren bestiller en blød specialfremstillet linse med en sort “klat” på størrelse med ens pupil for at lukke af til det ene øje).
Der er meget forskel på at håndtere de bløde kontaktlinser og håndtere de formfaste kontaktlinser.
Ens for de bløde kontaktlinser og de formfaste kontaktlinser er at de kan laves til folk med og uden bygningsfejl (kaldes astigmatisme/torisk), læsefelt (kaldes multifokale linser) og også til dem som både har bygningsfejl og skal have læsefelt oveni.
Der kan desuden laves myopibehandling (behandling for nærsynethed) i bløde kontaktlinser og i de formfaste “natlinser” ortho k.
