Hvilken kontaktlinse skal jeg vælge?
Det kan nemlig virke SÅ uoverskueligt. Husker tydeligt jeg nærmest panikkede over da jeg var en nyuddannet optometrist for hvilken kontaktlinse jeg skulle starte ud med at tilbyde patienten, og også kunne give forklaring på hvorfor jeg anbefaler netop denne kontaktlinse. Men jeg fandt også hurtigt ud af, at man ofte får nogle “favorit produkter”, som man føler man har størst succes med.
Med tiden, og jo flere forskellige kontaktlinse produkter man tilpasser, og ser til en efterkontrol, desto nemmere bliver det at udvidde ens horisont. Man får en rigtig god fornemmelse for hvilken/hvilke kontaktlinser man tiltænker til den enkelte patient.
Jamen, hvilken en skal du starte med af tilbyde?
Det kan være svært, da mange ting spiller ind. Men jeg vil forsøge at se om jeg kan gøre det mere overskueligt.
Case 1 :
En ung mand på 21år ønsker at afprøve kontaktlinser, styrken -2.00 (som har ligget fast igennem flere år), og har almindelige k-mål. Har ingen kendskab til kontaktlinser i forvejen.
Som udgangspunkt vil jeg helst tale for endagslinser grundet hygiejne og for optimal komfort. Der er langt mindre risiko for øjenbetændelse blandt endagslinse brugere. Normal tåreprisme (nem at se på nederste øjenlågskant) og TBUT >10sek. conj.rød EF 1,8 og cornea med enkelte striae. Han er studerende og mange timer foran pc. Af og til fornemmer han selv øjnene svier og løber i vand. Let MGD. Anb. compliance af øjenomgivelser/varmebehandling/rens af øjenlåg og en kontaktlinse med høj komfort med tanke på hvordan øjnene ser ud og også da han sidder mange timer foran pc, og dermed glemmer man typisk af blinke nok. Grundet pris og en sensitiv cornea vælges der et deltidsabonnement på 3. generations linser (silicone linser med højt vandindhold) som kan være MyDay (Aquaform teknologi Dk/t værdi 100, men ultra blød som en hydrogel linse grundet modulus på 0.4) eller Oasys 1Day (Hydraclear teknologi Dk/t værdi 121). Han synes desuden om at der er UV filter i linsen og en høj iltning gennem linsen. Her kan desuden også anbefales Precision1 (Smartsurface teknologi Dk/t værdi 100 og modulus 0.6 - hvilket betyder den ikke er lige så blød som MyDay linsen) minder komfortmæssigt meget om Dailies total1, men til en mere attraktiv pris. Til sidst kan jeg også nævne Clearlii Advance linsen (Dk/t værdi 130) og virkelig blød og behagelig (jeg har personligt testet alle disse linser på mine egne sensitive øjne). Skal nævnes at Precision1 og Clearlii Advance er overflade behandlet (coated) med hyaluronsyre.
Case 2 :
En pige på 14år med cyl -1,50 i axe 50 ønsker at afprøve kontaktlinser, og har lidt kendskab til det grundet hendes mor som bruger kontaktlinser. K-mål er 7,38 i fladeste snit. Der er intet udsædvanligt at se i spaltelampen og ingen gener. Hendes behov er at kunne lade linsen blive på om natten, da hendes mor bruger døgnlinser og det har været helt uproblematisk for hende. Hun skal senere starte på efterskole og vil forenkle tilværelsen, hvis der er så lidt håndtering som muligt med linsene. Grundet k-mål og for optimal komfort samt døgnbæring vælges Oasys for Astigmatism som ugeskift. Her er komforten god, da kontaktlinsen udskiftes hver uge, og med Hydraclear teknologi, hvor linsen imiterer slimlaget i tårefilmen for optimal fugtevne samt UV. Dk/t værdi 129.
Skulle disse linser ikke fungere, hvis linsen roterer for meget og der er behov for andet design i balancering af lod i linsen, så kan der også afprøves Biofinity Toric med prism balancering. I stedet for dynamisk rotation, hvor der er er to fortykkelsespunkter i siden vil der være et fortykkelsespunkt lodret i bunden i Biofinity Toric. Biofinity Toric er desuden fremstillet med en super høj Dk/t værdi på 160 og i Aquaform teknologi, hvorved de lange siliconekæder indkapsler vandet. Kan bruges som extended wear 6/7 nætter, men er ellers som et månedsskift.
Så har vi også hydrogele kontaktlinser - altså linser som ikke er fremstillet i silicone. Efterhånden er der ikke mange af disse tilbage på markedet. Hvis jeg vælger at tilpasse disse linser, er det typisk ved at patientens øjne reagerer forkert på silicone linser, ved at øjnene bliver meget røde, tåreflod, svien (dog kan dette også opstå pga dårlig fit af linsen og tørre øjne eller for lang en bæretid). Men er der et olielag på overfladen af en silicone linse og en følelse af en “hinde” for synet og kløende fornemmelse, så vil jeg anbefale hydrogel linse som Acuvue Moist/Dailies Aquacomfort Plus/Proclear 1Day/Proclear Monthly.

